Nyt forsøg med DNA

Efter det lidt nedslående resultat af de prøver, der i første omgang blev udtaget til DNA (Se forrige indlæg, kun en af fire prøver kunne bruges), kontaktede jeg center for geogenetik for at høre, om der ikke er andre muligheder.

Det er der måske, sagde de. I forbindelse med et større projekt, de er i gang med, havde de nemlig erfaret, at den hidtil mest almindelige kilde til forhistorisk DNA – tænder – i mange tilfælde havde mindre DNA bevaret end samme kranies øreknogle.

Øreknoglen, eller ‘Pars petrosa’, er den mest kompakte del af skellettet.

Så den 9. juni fik jeg besøg af Morten Allentoft fra Geogenetik og antropolog Pia Bennike. Det lykkedes dem at finde og hjemtage øreknogler fra fem individer: manden, den ældre kvinde, pige, et spædbarnet ved pigen og det 2-4 årige barn, der ligger i mandens ende af graven.

Vi får først svar på om prøverne indeholder DNA om et par måneder.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

DNA undersøgelse af de gravlagte

Et af de helt store spørgsmål jeg gerne vil stille graven, er om de gravlagte er i familie med hinanden.

Det er utænkeligt, at de ikke har haft noget med hinanden at gøre i levende live. De er lagt nænsomt til hvile, deres lemmer er flettet sammen så der har været plads til alle, og så de voksne har kunnet beskytte og trøste børnene.

Men aldersfordelingen i graven gør, at det er meget vanskeligt at regne ud om de er i familie med hinanden. I andre grave fra jægerstenalderen ligger en kvinde og en mand sammen med et barn i mellem sig. Det kan man ikke tolke som andet, end at der er tale om en kernefamilie. Men massegraven fra Strøby Egede er anderledes. Ingen af de gravlagte voksne har samme alder, så det er utænkeligt at der er tale om mand, kone og børn. Et bedre bud kunne være, at der er tale om mor, søn og børnebørn. Eller mand, svigerinde og søskendebørn.

Der er kun en måde at finde ud af dette spørgsmål, og det er ved at analysere de gravlagtes arvemasse, deres DNA.

Inden graven blev gjort klar til udstilling, blev der udtaget prøver fra fire individers tænder: manden, den gamle kvinde, pigen og teenager-pigen. Nu er svaret fra prøverne kommet tilbage, og det giver desværre det nedslående resultat, at der ikke er nok DNA bevaret til at alle fires arvemasse kan blive belyst. Faktisk er det kun teenageren, der har tilstrækkeligt DNA bevaret til at det kan betale sig at foretage de dyre analyser. Så nu bliver der arbejdet på at blive klogere på hende. Måske kan vi snart sige noget om hvordan hendes udseende har været, hendes hår-, øjen- og husfarve, og om hun har haft anlæg for særlige sygdomme, der kan have ført til hendes alt for tidlige død.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Rød okker som magisk beskyttelse

Min kollega Inge, der forsker i dragt og ritualer har skrevet denne tekst, der binder massegraven fra Strøby Egede sammen med hendes forskning. En farve er ikke kun en farve. Den kan være så stærk, at den også beskytter hinsides:

Strøby Egedegraven fra 4000 f. Kr., som er udstillet på Køge Museum, indeholder otte skeletter, hvoraf tre er spædbørn. De har alle fået drysset rød okker over sig ved begravelsen. Den røde farve er især koncentreret over de tre spædbørn, men de voksne har også fået drysset rød okker over sig.

I livets overgangsfaser som fødsel, bryllup og død, hvor onde kræfter var på spil, har man anset mennesket for særligt skrøbeligt og udsat for farer, og der var derfor ekstra brug for beskyttelse.

Knap 6000 år senere er farven rød også den vigtigste farve, når et lille barn skulle beskyttes med ”det onde”. Den mest brugte farve i dåbstøj i 1600, 1700 og 1800-tallet var rød. Rød har fra ældre tid været anset for at bringe lykke, afværge ondt og være hellig. Og det var der meget brug for i overgangsfasen fra udøbt hedning til døbt kristent spædbarn, der var beskyttet af sin dåb mod trolddom. Man mente at det udøbte barn var meget udsat for anslag fra det onde. For eksempel kunne barnet blive taget af troldfolk og byttet med et troldebarn. I det hele taget var der god grund til at beskytte det lille spædbarn. Spædbørnsdødeligheden var høj: I 1700-tallet døde 25% og i førstehalvdel af 1800-tallet døde fortsat 20%.

Men ikke kun spædbørn – også brude fandt beskyttelse og fremtidig lykke i den røde farve. I middelalderen og renæssancen var det derfor meget attraktivt at få en rød brudekjole på. Især vejen til kirke var farlig for bruden, så et stort følge måtte også beskytte hende. Den røde farve i brudens tøj holder sig længst hos bønderne, hvor der i alle almuehovedtøjer findes rød frem til midten af 1800-tallet.

I dag vil vi inddele i, at man beskyttede sig mod konkrete farer som spædbørnsdødelighed, overfald og død eller indbildte farer som, at en trold kunne tage det lille barn, noget ondt skulle angribe bruden på vej til kirke eller Djævlen fik adgang til sjælen.

I tidligere tider havde man ikke samme skarpe opdeling. Det onde var virkeligt og konkret, så det var lige så vigtigt at beskytte sig med rød farve som med varmt tøj

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Ansigt til ansigt med fortiden

Skærmbillede_03_07_15_13_05

I disse dage er en konservator på antropologisk laboratorium i gang med at lave en rekonstruktion manden fra Strøby Egede-gravens ansigt. Rekonstruktionen bliver lavet på baggrund et 3D print af den CT scanning der blev omtalt for et par indlæg siden.

Forsigtigt bliver der lagt et plastisk materiale udenpå kraniet, i tykkelser der afspejler den viden man har om væv og hud. Når den er færdig skal der laves en gibsafstøbning som der kan farves og sættes hår på, så vi kan få et mere realistisk indtryk af hvordan han så ud.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

99,7 % af din fortid

Hvis man går en tur på en kilometer og lader hvert skridt repræsentere vores kulturelle udvikling fra de første primitive menneskearter begyndte at tildanne redskaber af sten i Afrika for omkring 3.000.000 år siden, så vil 997 af skridtene finde sted i jægerstenalderen.

De sidste tre skridt vil være bondestenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid, middelalder renaissance, oplysningstid, industrialisering osv osv, og det vil foreløbigt slutte med den iPad du holder i hænderne lige nu.

Så på den måde kan man godt sige, at jægerstenalderen er ret tæt på os i dag. Vores genetiske arv kommer fra jæger-stenalderen, og alle vores egenskaber var også tilstede i jæger-stenalderen.

Det er ret sent i den menneskelige udviklingshistorie at Danmark bliver befolket. Først for 14.100 år siden har vi de første sikre spor efter mennesker.

Strøby Egede gravens mennesker levede i den allersidste del af jægerstenalderen, det der i fagsproget kaldes for Ertebølle-kulturen. På det tidspunkt levede man i Sydskandinavien ofte tæt på kysten. Fra bopladsernes affald ved man at de jagede bl.a. kronhjort, rådyr og vildsvin i skovene. Men ved at analyser deres knogler kan man se at de fik langt hovedparten af deres kost fra havet.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Lyden af stenalderen

Hvordan så der ud i stenalderen? Hvordan lyder stenalderen?

Vi ved meget om hvordan der så ud udfra analyser af pollen og plantedele fra bopladser. Og vi ved meget om hvilke dyr der levede i jægerstenalderen bl.a. ved at analysere knogler fra bopladser.

Men lyden er straks mere vanskelig at definere. Det er der en lydkunster, der har gjort på baggrund af de fund der er gjort på den engelske plads Star Carr.

Det starter med at man kan høre en klingende lyd – det er lyden af en flinthugger der laver sit håndværk. Så bliver der langsomt lagt flere naturlyde på – forskellige fugle, kronhjorte, tordenvejr. Undervejs kan man også høre lyden af stenalderstammen der forbereder sig til et opgør. Altsammen er sat sammen som en symfoni, der kan fungere som lydkulise for et helt museumsbesøg.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Da graven blev CT-scannet

Skærmbillede_18_06_15_13_53

I forbindelse med undersøgelsen af knoglerne blev fire af kranierne forsigtigt taget op af graven og fragtet til retsmedicinsk institut på Københavns universitet.

Den 8. april 2015 blev kranierne således også ct-scannet i en scanner magen til dem der bliver brugt på levende mennesker. Grunden til dette var at det ikke er alle ting der er muligt at se med det blotte øje. Sygdomme kan fx sætte spor der kun kan ses på scannings optagelser.

Til analyserne af DNA og de såkaldte stabile isotoper, der kan sige noget om hvad individerne har spist og hvor de er vokset op henne, skulle der også trækkes tænder ud fra hvert kranie. CT-scanningerne blev også brugt til at vurdere hvilke tænder der ville være bedst at trække ud.

Skærmbillede_18_06_15_14_11

 

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Da Støby Egede graven blev fundet og undersøgt

Strøby Egede graven blev fundet i 1986 da en parcelhusejer ville anlægge en fiskedam i sin have. Ved de første spadestik dukkede der knogler op og Køge Museums arkæologer blev tilkaldt.

I første omgang vurderede man, at der var fire individer i graven. Det var det højeste antal gravlagte i den samme grav fra denne periode. Men da man var færdige med undersøgelsen var der altså bestemt intet mindre end 8 individer.

Udgravningen startede i haven, men det blev besluttet at det var bedre hvis det kunne foregå under mere kontrollerede forhold. Derfor blev hele graven taget op i en kasse og fragtet til Nationalmuseets konserveringscenter hvor man kunne grave det sidste ud.

Den første del af udgravningen blev filmet med datidens bedste hjemmevideoudstyr. Optagelsen blev fundet fornyeligt på museet og arkiveret digitalt. Det var heldigt, for som man kan se er kvaliteten af optagelsen ikke ret god.

 

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

3D modellen af graven

Skærmbillede_18_06_15_11_36

3D modellen af graven blev lavet af Matteo Pilati, der er Ph.D. studerende på Aahus universitet.

Den blev lavet ved hjælp af en ny teknik hvor man bruger en computer med stor regnkraft til at generere en model på baggrund af fotografier taget med et almindeligt digitalt kamera.

Til denne model blev der taget over 500 fotografier. Modellen der blev lavet er så detaljeret at vi kan bruge den i det videre forskningsarbejde. Så behøver vi ikke tage glasset af graven hvergang vi skal undersøge det ene eller det andet. På den måde kommer vi ikke til at ødelægge noget ved et uheld, da vi bare kan blive siddende bag skærmen hvis vi for eksempel vil undersøge hvordan gravgaverne ligger eller i hvilken rækkefølge de gravlagte er lagt i graven.

MeshLab_64bit_v1_3_3

ADD COMMENT

This post has 0 comments.