Tag Archives: valg

Valg af bryllupskirke

Man fristes til at tro, at kirke og indgåelse af ægteskab altid har hørt sammen – fra kristendommens indførelse i landet. Men sådan er det langt fra.

Der gik mange århundereder fra kristendommens indførelse til, at den kirke1ige handling blev det juridisk bindende – og endnu længere før at det i den brede befolkning blev regnet for det, der var det gældende i dagliglivet.

Trolovelsen var den retsgyldige aftale som familierne indgik. Og dermed var børn født af trolovede ægtefødt. Det var en aftale lavet mellem to familier – og sådan har det også været før kristendommens indførelse. Fra 1582 var det lovbefalet, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen, der skulle lyses tre gange og vielsen, som foregik foran kirken, var den juridisk bindende handling.

I 1646 begyndte man at indskrive ægteskab i kirkebøgerne. Det var meget vigtigt for at kunne dokumentere et ægteskab.

Og endelig kom vielsen ind i selve kirke med Danske Lov af 1683.

Men trolovelsen (også kaldet andre ting; forlovelse, jagilde, fæstning) blev fortsat – og til langt op i 1800-tallet anset for det, der betød noget blandt bønderne. Efter trolovelsen var det f.eks. ingen skam at blive gravid.

I forhold til valg af kirke, var der ikke noget, man tænkte over. Man boede ved den kirke, hvor alle blev gift. For bønderne (de fleste boede på landet) var det den lokale kirke, hvor optoget til og fra kirke – fra gammel tid – var det vigtigste. Ikke det der foregik inde i kirken.

Grunden til, at optoget var vigtigt, var bla. at få vidner på, at de blev gift. Det rækker tilbage til den tid, hvor kirken ikke var indvolveret, men optoget gik fra brudens hjem til hendes nye hjem, og vidner var vigtige for at bevidne bryllup og dermed børnenes legitimitet. Ordet bryllup kommer forøvrigt af ordet brudeløb – som er en andet ord for dette optog – brudeoptog.

Borgerskabet har nogenlunde samme historie frem til ca. 1700 med store bryllupsfester, men så bliver private, enkle, stille vielser moderne. Dem, der fulgte moden, undgik de mest populære kirker – bryllupskirker – og valgte en lille mindre kendt kirke. Kun de nærmeste blev inviteret med – også i kirken. Hjemmevielser blev hermed også moderne – foretaget af en præst i hjemmet.

Det kan ses som modstykke til, at bryllupper var vokset til kæmpe udstyrsfester – også for de lavere klasser i både by og på land – og som man så ofte ser, så vil overklassen finde på en anden måde at distancere sig på – og vise finhed og dannelse – og det blev ved de stille bryllupper.

Fra midten af 1800-tallet ændrede det sig igen for borgerskabet – og kirken blev det korrekte sted at blive viet og vise sig frem – og det hænger også sammen med det borgerlige ægteskabsideal, der blev dyrket i 1800-tallet. Her passede et stort kirkebryllup godt. I København kunne man kalde Helligåndskirken for en bryllupskirke for borgerskabet – den blev meget populær. Det gjorde Holmens Kirke også for dem, der havde tilknytning – og sådan er det vel stadig.

Inde i Køge Kirke, 2001

 

 

 

 

 

 

Frem til 1851 var der tvungen kirkelige vielse. Vielser skulle foretages af en præst. Med grundlovsændringen I 1849, der indeholdt religionsfrihed, indførtes nødcivilægteskabsordningen. Et par kunne dermed blive viet af en borgerlig myndighed, hvis den ene ikke var medlem af et anerkendt trossamfund. Fra 1922 var der altid adgang til borgerlig vielse.

I dag vælger flest at bliver borgerligt gift, men blandt dem, der bliver gift i en kirke, er det også til dels et valg, hvilken kirke man vil giftes i – indenfor de regler der nu er. Her kan flere ting spille ind i valget. To citater fra informanter, fortæller om dette:

“Det betød meget for mig, at det blev i den kirke, som vi har brugt meget i min familie” (fortalt af brud, der blev gift i 2001).

“Karina er ellers fra Hvidovre, men hun ville gerne giftes i en landsbykirke” Derfor blev det hvor gommen kom fra og hans forældre var blevet gift (fortalt af gommens mor om bryllup 2008).

Men vielser med præst kan også foregå mange andre steder end i kirken. Udendørs vielser på steder, der betyder noget for folk og/eller anses for romantiske. Det minder om tiden før 1683 med vielser, foretaget af en præst men ikke i kirkens rum.

I dag betyder individets mulighed for frit valg meget. Det frie valg kan være et kirkebryllup – og I så fald – betyder det romantiske eller det, at man har en tilknytning, meget.

Tidligere gjorde man som sin sociale gruppe nu gjorde, for da var det vigtigt ikke skille sig ud.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.