Tag Archives: trolovelse

Valg af bryllupskirke

Man fristes til at tro, at kirke og indgåelse af ægteskab altid har hørt sammen – fra kristendommens indførelse i landet. Men sådan er det langt fra.

Der gik mange århundereder fra kristendommens indførelse til, at den kirke1ige handling blev det juridisk bindende – og endnu længere før at det i den brede befolkning blev regnet for det, der var det gældende i dagliglivet.

Trolovelsen var den retsgyldige aftale som familierne indgik. Og dermed var børn født af trolovede ægtefødt. Det var en aftale lavet mellem to familier – og sådan har det også været før kristendommens indførelse. Fra 1582 var det lovbefalet, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen, der skulle lyses tre gange og vielsen, som foregik foran kirken, var den juridisk bindende handling.

I 1646 begyndte man at indskrive ægteskab i kirkebøgerne. Det var meget vigtigt for at kunne dokumentere et ægteskab.

Og endelig kom vielsen ind i selve kirke med Danske Lov af 1683.

Men trolovelsen (også kaldet andre ting; forlovelse, jagilde, fæstning) blev fortsat – og til langt op i 1800-tallet anset for det, der betød noget blandt bønderne. Efter trolovelsen var det f.eks. ingen skam at blive gravid.

I forhold til valg af kirke, var der ikke noget, man tænkte over. Man boede ved den kirke, hvor alle blev gift. For bønderne (de fleste boede på landet) var det den lokale kirke, hvor optoget til og fra kirke – fra gammel tid – var det vigtigste. Ikke det der foregik inde i kirken.

Grunden til, at optoget var vigtigt, var bla. at få vidner på, at de blev gift. Det rækker tilbage til den tid, hvor kirken ikke var indvolveret, men optoget gik fra brudens hjem til hendes nye hjem, og vidner var vigtige for at bevidne bryllup og dermed børnenes legitimitet. Ordet bryllup kommer forøvrigt af ordet brudeløb – som er en andet ord for dette optog – brudeoptog.

Borgerskabet har nogenlunde samme historie frem til ca. 1700 med store bryllupsfester, men så bliver private, enkle, stille vielser moderne. Dem, der fulgte moden, undgik de mest populære kirker – bryllupskirker – og valgte en lille mindre kendt kirke. Kun de nærmeste blev inviteret med – også i kirken. Hjemmevielser blev hermed også moderne – foretaget af en præst i hjemmet.

Det kan ses som modstykke til, at bryllupper var vokset til kæmpe udstyrsfester – også for de lavere klasser i både by og på land – og som man så ofte ser, så vil overklassen finde på en anden måde at distancere sig på – og vise finhed og dannelse – og det blev ved de stille bryllupper.

Fra midten af 1800-tallet ændrede det sig igen for borgerskabet – og kirken blev det korrekte sted at blive viet og vise sig frem – og det hænger også sammen med det borgerlige ægteskabsideal, der blev dyrket i 1800-tallet. Her passede et stort kirkebryllup godt. I København kunne man kalde Helligåndskirken for en bryllupskirke for borgerskabet – den blev meget populær. Det gjorde Holmens Kirke også for dem, der havde tilknytning – og sådan er det vel stadig.

Inde i Køge Kirke, 2001

 

 

 

 

 

 

Frem til 1851 var der tvungen kirkelige vielse. Vielser skulle foretages af en præst. Med grundlovsændringen I 1849, der indeholdt religionsfrihed, indførtes nødcivilægteskabsordningen. Et par kunne dermed blive viet af en borgerlig myndighed, hvis den ene ikke var medlem af et anerkendt trossamfund. Fra 1922 var der altid adgang til borgerlig vielse.

I dag vælger flest at bliver borgerligt gift, men blandt dem, der bliver gift i en kirke, er det også til dels et valg, hvilken kirke man vil giftes i – indenfor de regler der nu er. Her kan flere ting spille ind i valget. To citater fra informanter, fortæller om dette:

“Det betød meget for mig, at det blev i den kirke, som vi har brugt meget i min familie” (fortalt af brud, der blev gift i 2001).

“Karina er ellers fra Hvidovre, men hun ville gerne giftes i en landsbykirke” Derfor blev det hvor gommen kom fra og hans forældre var blevet gift (fortalt af gommens mor om bryllup 2008).

Men vielser med præst kan også foregå mange andre steder end i kirken. Udendørs vielser på steder, der betyder noget for folk og/eller anses for romantiske. Det minder om tiden før 1683 med vielser, foretaget af en præst men ikke i kirkens rum.

I dag betyder individets mulighed for frit valg meget. Det frie valg kan være et kirkebryllup – og I så fald – betyder det romantiske eller det, at man har en tilknytning, meget.

Tidligere gjorde man som sin sociale gruppe nu gjorde, for da var det vigtigt ikke skille sig ud.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Det praktiske ægteskab

Ægteskabet har eksisteret som institution siden oldtiden. Ud over at ægteskabet helt konkret var en sammenkædning af to mennesker, så var det også en aftale, der blev indgået mellem to familier. Formålet var at sikre familiens og slægtens videreførelse, men derudover blev ægteskabet også brugt strategisk og politisk til at skabe forbindelser. Ægteskabet spillede en vigtig rolle i det omgivende samfund til at sikre fred og politiske alliancer såvel som at holde fast i den generelle samfundsorden. Så historisk set er ægteskabet en institution, som snarere opstod ud af praktiske omstændigheder end af egentlig kærlighed.gubbe_sammensat

Et eksempel på ægteskabets rolle kan vi finde i de såkaldte guldgubber fra den yngre jernalder og vikingetiden. Guldgubberne er små figurer med billeder presset ind i guldblik. Ofte forestiller billedet en mand og en kvinde i tæt omfavnelse, og derfor kan de tolkes som et symbol på ægteskabet – og på den aftale, som blev indgået familier imellem. Rækkevidden af disse aftaler kan ses ved, at der både er fundet guldgubber af samme type ved Strøby Toftegård på Stevns, Gudme på Fyn, på gårde i området omkring Stockholm og så langt væk som på Lofoten. De alliancer og forbindelser, som blev indgået rakte altså langt ud i verden.

gubbekort-2

guldgubber_mindre fil

 

 

 

 

 

Frem til 1600-tallet var trolovelsen – også kaldet fæstningen – den retsgyldige aftale familierne indgik. Børn, der blev undfanget af trolovede, blev således ansat for ægtefødt. Ved fæstningen, hvor det blev aftalt, hvornår bruden skulle overgives til mandens familie, blev der også aftalt en brudegave – en gave fra brudgommen til bruden – samt brudens medgift. Oprindelig gik brudens gave til brudens far – siden til bruden selv som særeje. Det var vigtigt, fordi hun ved mandens død kunne udtage disse værdier fra arven før den blev delt.

Ingeborg og Henriks bryllup 1362, Fotograf Per Rasmussen

 

Trolovelse og ægteskab blev længe ved med at være en aftale mellem to familier og først efter mange århundreders kristendom i Danmark blev den kirkelige vielse det, der var juridisk bindende.

Fra 1582 blev det lovbefalet, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen, at der skulle lyses tre gange og, at vielsen, som foregik foran kirken, var den juridisk bindende handling.

Først fra 1646 begyndte man at skrive indgået ægteskab i kirkebøgerne. Før det tidspunkt kunne man kun dokumentere et ægteskab, hvis andre kunne bekræfte det.

Med Danske Lov af 1683 kom vielsen ind i selve kirken. Et af argumenterne for, at brylluppet kom under kirkens jurisdiktion, var hensynet til børnenes arveret. Ved at kirken havde noteret, at forældrene var lovformeligt gift, risikerede børnene ikke at miste deres arveret, hvis vidner var døde. Drog man fx til kirke i et stort optog, var det en måde at gøre det synligt for alle, at man blev gift.

1918. Karen (født Larsen) og Laurits Jensen, gift 1918 i Karlslunde, beskåret

I praksis var trolovelsen, som den bindende aftale, noget der holdt sig hos bønderne langt op i 1800-tallet. Og at det var en aftale mellem to familier holdt sig i det hele taget frem til 1800-tallet, hvor forelskelse fik betydning for valg af ægtefælle. Hermed begyndte fremtidige ægtefolk selv at tage initiativ til ægteskabet – i begyndelsen indhentede de unge dog stadig forældrenes accept, inden selve giftemålet.

 

Vielsesattest_Anton_Vilhelm_Larsen_og_Alma_Louise_Nielsen

200 år efter romantikkens kærlighedsægteskaber så dagens lys, gifter vi os stadig af kærlighed – og lidt af praktiske grunde, da ægtefællen ved dødsfald er nærmeste pårørende og derfor arver.

Nye ægteskabsformer er også kommet til de seneste år: I 1989 blev der indført registreret partnerskab for homoseksuelle, og i 2012 blev det så vedtaget ved lov i Danmark at homoseksuelle kunne indgå ægteskab – både kirkeligt og borgerligt – med et kønsneutralt ritual.

For mange fungerer købskontrakten på huset eller ejerlejligheden dog som en ægteskabskontrakt, og selve ægteskabet er ikke nødvendigt.

Dette blogindlæg er skrevet sammen med arkæolog Anna S. Beck.

Vielsesattest 1927 i Køge Byhistoriske Arkiv. Kontrakt fra Ingeborg og Henriks bryllup 1362. Fotograf Per Rasmussen.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.