Tag Archives: ægteskabskontrakter

Det praktiske ægteskab

Ægteskabet har eksisteret som institution siden oldtiden. Ud over at ægteskabet helt konkret var en sammenkædning af to mennesker, så var det også en aftale, der blev indgået mellem to familier. Formålet var at sikre familiens og slægtens videreførelse, men derudover blev ægteskabet også brugt strategisk og politisk til at skabe forbindelser. Ægteskabet spillede en vigtig rolle i det omgivende samfund til at sikre fred og politiske alliancer såvel som at holde fast i den generelle samfundsorden. Så historisk set er ægteskabet en institution, som snarere opstod ud af praktiske omstændigheder end af egentlig kærlighed.gubbe_sammensat

Et eksempel på ægteskabets rolle kan vi finde i de såkaldte guldgubber fra den yngre jernalder og vikingetiden. Guldgubberne er små figurer med billeder presset ind i guldblik. Ofte forestiller billedet en mand og en kvinde i tæt omfavnelse, og derfor kan de tolkes som et symbol på ægteskabet – og på den aftale, som blev indgået familier imellem. Rækkevidden af disse aftaler kan ses ved, at der både er fundet guldgubber af samme type ved Strøby Toftegård på Stevns, Gudme på Fyn, på gårde i området omkring Stockholm og så langt væk som på Lofoten. De alliancer og forbindelser, som blev indgået rakte altså langt ud i verden.

gubbekort-2

guldgubber_mindre fil

 

 

 

 

 

Frem til 1600-tallet var trolovelsen – også kaldet fæstningen – den retsgyldige aftale familierne indgik. Børn, der blev undfanget af trolovede, blev således ansat for ægtefødt. Ved fæstningen, hvor det blev aftalt, hvornår bruden skulle overgives til mandens familie, blev der også aftalt en brudegave – en gave fra brudgommen til bruden – samt brudens medgift. Oprindelig gik brudens gave til brudens far – siden til bruden selv som særeje. Det var vigtigt, fordi hun ved mandens død kunne udtage disse værdier fra arven før den blev delt.

Ingeborg og Henriks bryllup 1362, Fotograf Per Rasmussen

 

Trolovelse og ægteskab blev længe ved med at være en aftale mellem to familier og først efter mange århundreders kristendom i Danmark blev den kirkelige vielse det, der var juridisk bindende.

Fra 1582 blev det lovbefalet, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen, at der skulle lyses tre gange og, at vielsen, som foregik foran kirken, var den juridisk bindende handling.

Først fra 1646 begyndte man at skrive indgået ægteskab i kirkebøgerne. Før det tidspunkt kunne man kun dokumentere et ægteskab, hvis andre kunne bekræfte det.

Med Danske Lov af 1683 kom vielsen ind i selve kirken. Et af argumenterne for, at brylluppet kom under kirkens jurisdiktion, var hensynet til børnenes arveret. Ved at kirken havde noteret, at forældrene var lovformeligt gift, risikerede børnene ikke at miste deres arveret, hvis vidner var døde. Drog man fx til kirke i et stort optog, var det en måde at gøre det synligt for alle, at man blev gift.

1918. Karen (født Larsen) og Laurits Jensen, gift 1918 i Karlslunde, beskåret

I praksis var trolovelsen, som den bindende aftale, noget der holdt sig hos bønderne langt op i 1800-tallet. Og at det var en aftale mellem to familier holdt sig i det hele taget frem til 1800-tallet, hvor forelskelse fik betydning for valg af ægtefælle. Hermed begyndte fremtidige ægtefolk selv at tage initiativ til ægteskabet – i begyndelsen indhentede de unge dog stadig forældrenes accept, inden selve giftemålet.

 

Vielsesattest_Anton_Vilhelm_Larsen_og_Alma_Louise_Nielsen

200 år efter romantikkens kærlighedsægteskaber så dagens lys, gifter vi os stadig af kærlighed – og lidt af praktiske grunde, da ægtefællen ved dødsfald er nærmeste pårørende og derfor arver.

Nye ægteskabsformer er også kommet til de seneste år: I 1989 blev der indført registreret partnerskab for homoseksuelle, og i 2012 blev det så vedtaget ved lov i Danmark at homoseksuelle kunne indgå ægteskab – både kirkeligt og borgerligt – med et kønsneutralt ritual.

For mange fungerer købskontrakten på huset eller ejerlejligheden dog som en ægteskabskontrakt, og selve ægteskabet er ikke nødvendigt.

Dette blogindlæg er skrevet sammen med arkæolog Anna S. Beck.

Vielsesattest 1927 i Køge Byhistoriske Arkiv. Kontrakt fra Ingeborg og Henriks bryllup 1362. Fotograf Per Rasmussen.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.