Bryllupstøj gennem tiden – radioudsendelse fra den2radio

En halv times radioudsendelse, hvor vi kommer omkring rigtig mange emner, der er relevante for bryllupstøjets historie. Det er dejligt, at et langt interview for en gang skyld ikke klippes ned til få minutter. Der er ro på og tid til fordybelse. Sæt dig godt til rette og nyd det!

http://den2radio.dk/udsendelser/bryllupstj/

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Himmeldronningen Maria beskytter kvinder i livets farlige overgangsfaser

Første fredag i februar 2017 holder Køge Museum sammen med resten af byen sin kulturaften under navnet Kyndelmisse. Temaet i år er Himmel og Hav.

Kyndelmisse er samtidig Himmeldronningen Jomfru Marias renselsdag, hvor hun igen, 40 dage efter Jesu fødsel, måtte komme i templet. Det var også en dag, der blev taget mange vejrvarsler for fremtiden, og for bønderne blev det regnet for den dag, hvor halvdelen af vinteren var gået og halvdelen af dyrenes foder skulle være tilbage.

I den katolske tid i Danmark havde Jomfru Maria en central betydning i religionsdyrkelsen, men med reformationen i 1536 fik kirken travlt med at udrydde katolske levn. Folket fortsatte dog til langt op i 1800-tallet med at dyrke Jomfru Maria, især når noget farligt var på spil, hvor man kunne risikere at dø eller blive taget af de underjordiske. Ved fødsler, hvor barselkvinder let kunne dø, kunne man påkalde sig Jomfru Maria til beskyttelse. Her brugte man remsen:

Jomfru Maria, lån mig nøglerne dine,

så jeg kan åbne lænderne mine.

Blomsten kodriver gik også under navnet Marias himmerigsnøgler og kunne hjælpe fødende kvinder med forløsning.

I Lund Domkirke opbevares fortsat en meget gammel særk, der tidligere gik under navnet Jomfru Marias særk, men nu tilskrives Hellig Margrethe af Højelse. Særken var meget yndet at låne ved fødsler, da man mente, at Marias kraft dermed kunne beskyttet den fødende.

Ved bryllup findes mange sagn om, at bruden kunne blive bortført af de underjordiske. Men havde hun taget en mariakrone på, og dermed lå under jomfruens beskyttelse, kunne de underjordiske ikke gøre hende noget. Disse mariakroner blev udlejet til brude af kirken. Kronerne havde smykket mariastatuer i kirkerne og dermed opsamlet en hellig kraft, der beskyttede brudene.

Ved Brudehøj tæt på Borbjerg Kirke skulle et optog forbi. Men Djævlen havde lagt en plan. Han forsøgte først at få en gammel mand til – mod penge – at tage brudekronen af bruden. Det ville han ikke. En dreng lod sig derimod friste af pengene og fjernede ikke kun brudekronen fra bruden, men også alle knappenåle hun bar. Og derefter forsvandt bruden.

 

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Brudens udsmykning – alle tiders udsmykning af kroppen

Lørdag den 5. november 2016 kl. 12-15 afholder Køge Museum et profilforskerarrangement under overskriften: Alle tiders udsmykning af kroppen. Tatovør Erik Reime fortæller om tatoveringer og laver ikke-blivende tatoveringer, mens arkæologerne Anna Beck og Kristoffer Petersen fortæller om kroppens udsmykning i stenalder og vikingetid.

Hos mig kan man høre om, hvordan man udsmykkede kroppen til bryllup. Her er bruden den mest interessante, idet brudens udsmykning havde flere betydninger: Den ene var at beskytte hende mod angreb fra det onde, som var Fanden selv. I folketroen findes flere sagn om, hvordan bruden blev bortført på vej til kirke. Til at beskytte hende blev hun smykket med guld, sølv og ædelstene. Alt dette glimtede og lagde en beskyttende ring omkring hende, så det onde ikke kunne nå hende. Derfor findes der særlige brudesmykker, hvoraf brudekroner mentes at være de mest kraftfulde. De havde deres særlige kraft ved oprindeligt at være indviede til Jomfru Maria, og havde en brud sådan en på, kunne Fanden efter sigende ikke røre hende.

Et andet formål med den udsmykkede brud var muligheden for at vise familiens formåen, hvilket var vigtigt for at opnå anseelse. Til opgaven med at udsmykke bruden, skulle derfor findes en bruderederske, hvis opgave det var ikke bare at påklæde og udsmykke bruden, men også at skaffe smykkerne. Dvs. at bruderedersken skulle være velhavende og også have gode kontakter til at kunne låne så mange smykker som muligt.

Alt dette nåede sit højdepunkt i 1600-tallet. I 1700- og 1800-tallet gik man over til at efterligne sølv, guld og ædelstene i billigere materialer.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Marens kærlighedsgave til Peter

I de næste tre måneder kan man se Marens kærlighedsgave til Peter udstillet på Køge Museum. Museet har netop fået doneret en fin brudgomsskjorte – eller brudeskjorte som de ofte blev kaldt – som den unge pige Maren Jørgensdatter syede i 1860, da hun var 17 år gammel og skulle giftes med Peter Nielsen på 24 år.

De to unge kom fra Karlslunde, men bosatte sig først i Assendrup og fra 1869 på gården Dalkærgaard i Højelse. De fik hurtigt det første barn, Johanne, knap 9 måneder efter brylluppet og derefter yderligere to piger; Birthe i 1863 og Sidse i 1866. I 1875 og 1878 oplevede de den sorg at miste to drengebørn, der døde som spæde. De fik begge navnet Niels Peter efter Peters far og Marens morfar, som Maren var vokset op hos, mens efternøleren Niels Peter endelig blev født i 1882, og som man ofte så – fik samme navn som sine døde søskende. Pigerne var ligeledes opkaldt efter familiemedlemmer; Johanne efter Marens mor og Birthe efter Marens mormor, hos hvem Maren voksede op.

Brudeskjorten

Maren havde som ni-årig oplevet, at hendes mor døde som blot 32-årig. Hun opvoksede derfor hos sine morforældre, og her lærte mormoren hende at sy hedebosyning. Skjorten er derfor fint dekoreret med egnens særlige broderier som dragværk på skuldrene, hedeboblonder på k00414x000002 håndlinning, slidsebund, initialerraven og håndlinningerne og udsyet slidsebund. Midt for, under den udsyede slidsebund, ses initialerne PNS broderet med blå korssting for Peter Nielsen, som skulle have skjorten. Hedeboegnen, hvor Maren og Peter levede deres liv, var kendt for fint broderede mandsskjorter – og brudeskjorten var den, der blev gjort mest ud af. Ligesom manglebrættet var en yndet kærestegave fra manden til kvinden, var brudeskjorten det fra kvinden til manden. At kvinden gav manden en skjorte, hun selv havde syet, i forbindelse med bryllup eller trolovelse, kan føres langt tilbage, sandsynligvis tilbage til oldtiden, og det er en skik, der kendes fra mange områder i Europa.

00414x000002, krave, skulderSkjorten var det klædningsstykke, manden bar inderst på kroppen, andet undertøj blev ikke brugt, så den omsluttede dermed en stor del af kroppen og blev derfor et symbol på hendes kærlighed, beskyttelse og omsorgsfuldhed overfor ham. Samtidig var der nok også et element af eksamen over det, da alle ved brylluppet kunne se skjorten og på den vurderer den kommende kones evner i at forsyne familien med tøj, hvilket var en meget vigtig del af hendes arbejdsopgaver. På dette tidspunkt udgjorde et ægtepar et vigtigt team i at få et hushold og en gård til at fungere, og deres evner udi de forskellige arbejdsopgaver var altafgørende for succes.

 

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Valg af bryllupskirke

Man fristes til at tro, at kirke og indgåelse af ægteskab altid har hørt sammen – fra kristendommens indførelse i landet. Men sådan er det langt fra.

Der gik mange århundereder fra kristendommens indførelse til, at den kirke1ige handling blev det juridisk bindende – og endnu længere før at det i den brede befolkning blev regnet for det, der var det gældende i dagliglivet.

Trolovelsen var den retsgyldige aftale som familierne indgik. Og dermed var børn født af trolovede ægtefødt. Det var en aftale lavet mellem to familier – og sådan har det også været før kristendommens indførelse. Fra 1582 var det lovbefalet, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen, der skulle lyses tre gange og vielsen, som foregik foran kirken, var den juridisk bindende handling.

I 1646 begyndte man at indskrive ægteskab i kirkebøgerne. Det var meget vigtigt for at kunne dokumentere et ægteskab.

Og endelig kom vielsen ind i selve kirke med Danske Lov af 1683.

Men trolovelsen (også kaldet andre ting; forlovelse, jagilde, fæstning) blev fortsat – og til langt op i 1800-tallet anset for det, der betød noget blandt bønderne. Efter trolovelsen var det f.eks. ingen skam at blive gravid.

I forhold til valg af kirke, var der ikke noget, man tænkte over. Man boede ved den kirke, hvor alle blev gift. For bønderne (de fleste boede på landet) var det den lokale kirke, hvor optoget til og fra kirke – fra gammel tid – var det vigtigste. Ikke det der foregik inde i kirken.

Grunden til, at optoget var vigtigt, var bla. at få vidner på, at de blev gift. Det rækker tilbage til den tid, hvor kirken ikke var indvolveret, men optoget gik fra brudens hjem til hendes nye hjem, og vidner var vigtige for at bevidne bryllup og dermed børnenes legitimitet. Ordet bryllup kommer forøvrigt af ordet brudeløb – som er en andet ord for dette optog – brudeoptog.

Borgerskabet har nogenlunde samme historie frem til ca. 1700 med store bryllupsfester, men så bliver private, enkle, stille vielser moderne. Dem, der fulgte moden, undgik de mest populære kirker – bryllupskirker – og valgte en lille mindre kendt kirke. Kun de nærmeste blev inviteret med – også i kirken. Hjemmevielser blev hermed også moderne – foretaget af en præst i hjemmet.

Det kan ses som modstykke til, at bryllupper var vokset til kæmpe udstyrsfester – også for de lavere klasser i både by og på land – og som man så ofte ser, så vil overklassen finde på en anden måde at distancere sig på – og vise finhed og dannelse – og det blev ved de stille bryllupper.

Fra midten af 1800-tallet ændrede det sig igen for borgerskabet – og kirken blev det korrekte sted at blive viet og vise sig frem – og det hænger også sammen med det borgerlige ægteskabsideal, der blev dyrket i 1800-tallet. Her passede et stort kirkebryllup godt. I København kunne man kalde Helligåndskirken for en bryllupskirke for borgerskabet – den blev meget populær. Det gjorde Holmens Kirke også for dem, der havde tilknytning – og sådan er det vel stadig.

Inde i Køge Kirke, 2001

 

 

 

 

 

 

Frem til 1851 var der tvungen kirkelige vielse. Vielser skulle foretages af en præst. Med grundlovsændringen I 1849, der indeholdt religionsfrihed, indførtes nødcivilægteskabsordningen. Et par kunne dermed blive viet af en borgerlig myndighed, hvis den ene ikke var medlem af et anerkendt trossamfund. Fra 1922 var der altid adgang til borgerlig vielse.

I dag vælger flest at bliver borgerligt gift, men blandt dem, der bliver gift i en kirke, er det også til dels et valg, hvilken kirke man vil giftes i – indenfor de regler der nu er. Her kan flere ting spille ind i valget. To citater fra informanter, fortæller om dette:

“Det betød meget for mig, at det blev i den kirke, som vi har brugt meget i min familie” (fortalt af brud, der blev gift i 2001).

“Karina er ellers fra Hvidovre, men hun ville gerne giftes i en landsbykirke” Derfor blev det hvor gommen kom fra og hans forældre var blevet gift (fortalt af gommens mor om bryllup 2008).

Men vielser med præst kan også foregå mange andre steder end i kirken. Udendørs vielser på steder, der betyder noget for folk og/eller anses for romantiske. Det minder om tiden før 1683 med vielser, foretaget af en præst men ikke i kirkens rum.

I dag betyder individets mulighed for frit valg meget. Det frie valg kan være et kirkebryllup – og I så fald – betyder det romantiske eller det, at man har en tilknytning, meget.

Tidligere gjorde man som sin sociale gruppe nu gjorde, for da var det vigtigt ikke skille sig ud.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Opmåling af brudekrone i Køge Museums udstilling

På Køge Museum er der for tiden udstillet noget ganske unikt i Danmark; fire brudekroner fra Møn. Denne type folkelige brudekroner er ikke bevaret fra andre steder i Danmark end Møn. De blev brugt af bønderne i første halvdel af 1800-tallet, og både bruden og brudepigerne bar sådan en krone ved bryllup. De er fint pyntet med silkebånd, sølvtråd og glasperler i mange farver, der har strålet og været med til at gøre dagen festlig.

Som et led i nye udstillingsformer er det meningen, at man i en del af Køge Museums udstillinger kan følge nogle af museets forskere i deres arbejde. I et af rummene følger man derfor museets dragtforsker Inge Christiansen i hendes arbejde med bryllupstøj.

Brita tegner brudekrone, lysnetTorsdag den. 16. juni kl. 11-14 vil hun være til stede i udstilingen sammen med grafisk og teknisk designer Brita Vendt. Her vil en af brudekronerne blive opmålt med henblik på en senere rentegning. Publikum kan følge opmålingen og få en snak med dragtforskeren og tegneren om deres arbejde.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Tro og overtro: Beskyttelse af bruden

Der var gennem århundreder en stærk tro på, at bruden var særligt udsat for anslag fra det onde i den overgangsfase i livet, hvor hun gik fra at være en ugift pige til en gift kone. I det hele taget var man efter gammel opfattelse udsat for angreb fra ”det onde” eller ”de underjordiske” i livets overgangsfaser, som foruden bryllup også var dåb (fra hedning til kristen) samt død og begravelse (fra levende til død og genopstået).

Ordet bryllup kommer af det gamle ord brudeløb, som betød det brudeoptog, der foregik fra hjemmet til kirken – det var særligt her, at der var fare på færde – og det var også dette optog, der blev regnet for det vigtigste i hele bryllypsceremonien.

At det var dette optog, og ikke den kirkelige handling, der fik mest opmærksomhed, stammer fra, at kirken først efter mange århundreders kristendom i Danmark, blev den, der foretog den juridiske retsgyldige handling ved at vie folk. Ellers havde trolovelsen været det gældende. Og dermed var brudeoptogene oprindelig noget, der foregik fra brudens gamle hjem til det nye.

Der var derfor en lang række måder, man kunne beskytte bruden på: For det første var der hendes påklædning. Farven rød har været kendt siden oldtiden som en farve, der gav en særlig beskyttelse, så det var den mest brugte farve i brudehovedtøjerne. Samtidig kunne man beskytte med guld, sølv og ædelsten, da det også holdt det onde væk. Hos bønderne blev det erstattet af billigere pynt; glasperler, sølvspiraler, kulørte silkebånd samt sølv- og guldbånd.

Fig. 34. Brudenakke

Man sørgede også for, at bruden var omgivet af brudepiger, der var klædt på samme måde som hende. På den måde kunne man forvirre det onde.

Men man kunne også beskytte hende ved at lave en masse larm i optoget; spille musik og skyde med løst krudt, der skræmte det onde væk.

Den 9. juni kl. 18-20 fortæller jeg mere om emnet og viser brudehovedtøj.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Det praktiske ægteskab

Ægteskabet har eksisteret som institution siden oldtiden. Ud over at ægteskabet helt konkret var en sammenkædning af to mennesker, så var det også en aftale, der blev indgået mellem to familier. Formålet var at sikre familiens og slægtens videreførelse, men derudover blev ægteskabet også brugt strategisk og politisk til at skabe forbindelser. Ægteskabet spillede en vigtig rolle i det omgivende samfund til at sikre fred og politiske alliancer såvel som at holde fast i den generelle samfundsorden. Så historisk set er ægteskabet en institution, som snarere opstod ud af praktiske omstændigheder end af egentlig kærlighed.gubbe_sammensat

Et eksempel på ægteskabets rolle kan vi finde i de såkaldte guldgubber fra den yngre jernalder og vikingetiden. Guldgubberne er små figurer med billeder presset ind i guldblik. Ofte forestiller billedet en mand og en kvinde i tæt omfavnelse, og derfor kan de tolkes som et symbol på ægteskabet – og på den aftale, som blev indgået familier imellem. Rækkevidden af disse aftaler kan ses ved, at der både er fundet guldgubber af samme type ved Strøby Toftegård på Stevns, Gudme på Fyn, på gårde i området omkring Stockholm og så langt væk som på Lofoten. De alliancer og forbindelser, som blev indgået rakte altså langt ud i verden.

gubbekort-2

guldgubber_mindre fil

 

 

 

 

 

Frem til 1600-tallet var trolovelsen – også kaldet fæstningen – den retsgyldige aftale familierne indgik. Børn, der blev undfanget af trolovede, blev således ansat for ægtefødt. Ved fæstningen, hvor det blev aftalt, hvornår bruden skulle overgives til mandens familie, blev der også aftalt en brudegave – en gave fra brudgommen til bruden – samt brudens medgift. Oprindelig gik brudens gave til brudens far – siden til bruden selv som særeje. Det var vigtigt, fordi hun ved mandens død kunne udtage disse værdier fra arven før den blev delt.

Ingeborg og Henriks bryllup 1362, Fotograf Per Rasmussen

 

Trolovelse og ægteskab blev længe ved med at være en aftale mellem to familier og først efter mange århundreders kristendom i Danmark blev den kirkelige vielse det, der var juridisk bindende.

Fra 1582 blev det lovbefalet, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen, at der skulle lyses tre gange og, at vielsen, som foregik foran kirken, var den juridisk bindende handling.

Først fra 1646 begyndte man at skrive indgået ægteskab i kirkebøgerne. Før det tidspunkt kunne man kun dokumentere et ægteskab, hvis andre kunne bekræfte det.

Med Danske Lov af 1683 kom vielsen ind i selve kirken. Et af argumenterne for, at brylluppet kom under kirkens jurisdiktion, var hensynet til børnenes arveret. Ved at kirken havde noteret, at forældrene var lovformeligt gift, risikerede børnene ikke at miste deres arveret, hvis vidner var døde. Drog man fx til kirke i et stort optog, var det en måde at gøre det synligt for alle, at man blev gift.

1918. Karen (født Larsen) og Laurits Jensen, gift 1918 i Karlslunde, beskåret

I praksis var trolovelsen, som den bindende aftale, noget der holdt sig hos bønderne langt op i 1800-tallet. Og at det var en aftale mellem to familier holdt sig i det hele taget frem til 1800-tallet, hvor forelskelse fik betydning for valg af ægtefælle. Hermed begyndte fremtidige ægtefolk selv at tage initiativ til ægteskabet – i begyndelsen indhentede de unge dog stadig forældrenes accept, inden selve giftemålet.

 

Vielsesattest_Anton_Vilhelm_Larsen_og_Alma_Louise_Nielsen

200 år efter romantikkens kærlighedsægteskaber så dagens lys, gifter vi os stadig af kærlighed – og lidt af praktiske grunde, da ægtefællen ved dødsfald er nærmeste pårørende og derfor arver.

Nye ægteskabsformer er også kommet til de seneste år: I 1989 blev der indført registreret partnerskab for homoseksuelle, og i 2012 blev det så vedtaget ved lov i Danmark at homoseksuelle kunne indgå ægteskab – både kirkeligt og borgerligt – med et kønsneutralt ritual.

For mange fungerer købskontrakten på huset eller ejerlejligheden dog som en ægteskabskontrakt, og selve ægteskabet er ikke nødvendigt.

Dette blogindlæg er skrevet sammen med arkæolog Anna S. Beck.

Vielsesattest 1927 i Køge Byhistoriske Arkiv. Kontrakt fra Ingeborg og Henriks bryllup 1362. Fotograf Per Rasmussen.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet

Fra gammel tid var manden kvindens overhoved og blev knyttet til hans slægt ved giftemålet. Det blev understreget både juridisk og ved kirkelæren. Fx rådede manden i hele 1800-tallet over kvindens andel af bo og særeje, og frem til 1856 arvede en bror dobbelt så meget som en søster. Først i 1925 fik gifte kvinder fuld ligestilling med mændene i familiens forhold. I 1800-tallets bondesamfund blev det understreget ved, at man til bryllupsfesten kunne have den skik, at manden tog kvindens brudehovedtøj af og erstattede det af den sorte kone hue med ordene: Nu sætter jeg den sorte hue på dig, og den skal du bære for mig og det som en ærlig kvinde. I min profilforskerudstilling vises, hvad kvinderne bar på hovedet i tiden før, under og efter vielsen som tydeligt viste, at de var ugifte, ved at blive gift eller en gift kone.

På den anden side var der dagligdagen, hvor konen i et hushold nød respekt for sit uundværlige arbejde og evner. Hun tog sig af at omdanne råvarer til mad, tøj og boligtekstiler, børn, husdyr, arbejde i marken, syge, gamle og fik i det hele taget husstanden til at fungere. At en hustru slet ikke kunne undværes i et hushold ses af den korte tid, der ofte gik, fra en ægtefælle døde, til man var gift igen.

På torsdag den 12. maj fortæller jeg mere om emnet.1986, Niels og Lisbet, byrådssalen

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Rød farve beskytter

Strøby Egedegraven fra 4000 f. Kr., som er udstillet på Køge Museum, indeholder otte skeletter, hvoraf tre er spædbørn. De har alle fået drysset rød okker over sig ved begravelsen. Den røde farve er især koncentreret over de tre spædbørn, men de voksne har også fået drysset rød okker over sig.

Strøby Egedegrav med okker

I livets overgangsfaser som fødsel, bryllup og død, hvor onde kræfter var på spil, har man anset mennesket for særligt skrøbeligt og udsat for farer, og der var derfor ekstra brug for beskyttelse.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Knap 6000 år senere er farven rød også den vigtigste farve, når et lille barn skulle beskyttes mod ”det onde”. Den mest brugte farve i dåbstøj i 1600, 1700 og 1800-tallet var rød. Rød har fra ældre tid været anset for at bringe lykke, afværge ondt og være hellig. Og det var der meget brug for i overgangsfasen fra ubeskyttet udøbt hedning til døbt kristent spædbarn, der var beskyttet af sin dåb mod trolddom. Man mente, at det udøbte barn var meget udsat for anslag fra det onde. For eksempel kunne barnet blive taget af troldfolk og byttet med et troldebarn. I det hele taget var der god grund til at beskytte det lille spædbarn. Spædbørnsdødeligheden var høj: I 1700-tallet døde 25% og i første halvdel af 1800-tallet døde fortsat 20%.

Brudenakke

Men ikke kun spædbørn – også brude fandt beskyttelse og fremtidig lykke i den røde farve. I middelalderen og renæssancen var det derfor meget attraktivt at få en rød brudekjole på. Især vejen til kirke var farlig for bruden, så et stort følge måtte også beskytte hende. Den røde farve i brudens tøj holder sig længst hos bønderne, hvor der i alle almuehovedtøjer findes rødt frem til midten af 1800-tallet.

I dag vil vi inddele i, om man beskyttede sig mod konkrete farer som spædbørnsdødelighed, overfald og død – eller indbildte farer som, at en trold kunne tage det lille barn, noget ondt skulle angribe bruden på vej til kirke eller Djævelen fik adgang til sjælen.

I tidligere tider havde man ikke samme skarpe opdeling. Det onde var virkeligt og konkret, så det var lige så vigtigt at beskytte sig med rød farve som med varmt tøj.

 

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Opmåling af brudekrone

Onsdag den 18. november kan man i udstillingen på Køge Museum følge tegneren Brita Vendt og dragtforskeren Inge Christiansen i vores arbejde med opmåling af en brudekrone. Kom og få en snak!Brita tegner brudekrone, lysnet

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Følg forskningen – opmåling og skitsering af brudekrone

På søndag den 8. november kl. 11-14 arbejder jeg sammen med tegneren Brita Vendt i udstillingen på Køge Museum. Vi skal opmåle og tegne skitser af en af de mønske brudekroner. Kom og se hvordan vi arbejder og få en snak med os.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Arkivundersøgelser

Arkivundersøgelser på Nationalmuseet for at lede efter oplysninger om mønske brudekroner. Desværre gemte der sig ingen guldkorn om brudekroner – eller blot hvedekorn – i de ellers spændende optegnelser. Men andre oplysninger om bryllupper på øen fik jeg med.

IMG_0933

 

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Forskerdag om brudekroner, vikingehuse og jægerstenalder

I dag lørdag den 24. oktober kl. 12-15 kan man på Køge Museum møde Kristoffer Petersen, der forsker i jægerstenalder, Anna Beck, der forsker i vikingetidens huse og undertegnede, der forsker i bryllupstraditioner. Jeg har udtaget en af de flotte og enestående brudekroner fra sin montre, så man kan se den helt tæt på og få en snak med mig om de mange spændende detaljer. Kristoffer har fået modelleret jægerstenaldermandens hoved – manden i den udstillede Strøby Egede grav, og Anna viser den store viden, man kan få ved at se på rester af vikingehuse. Du finder os i udstillingerne – og vi glæder os!

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Forskerdag lørdag den 24. oktober kl. 12-15

P1040097

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Bryllupstøj – mellem mode og identitet

I går havde jeg besøg af to fantastiske informanter, der havde gjort et stort arbejde ved at skrive  om otte bryllupper i deres familie og fundet billeder frem. Dermed gode informationer om 16 menneskers bryllup og bryllupstøj. De tog udgangspunkt i den spørgeliste jeg har udformet. To af billederne har jeg netop lagt op her. Intet er for nyt eller for gammelt.

Vil du også bidrage til mit projekt, så send en mail til mig: ic@museerne.dk så sender jeg mit spørgeskema til dig.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Bryllupstøj – mellem mode og identitet

1927, Ingrid og Oluf, Teestrup Kirke 1989, Elsebeth og Hans, Køge Kirke

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Godt stof – særudstilling på Viborg Museum

P1030647P1030646

 

På Viborg Museum kan man frem til 30. august se særudstillingen: Godt stof.

Det handler om de smukke hvergarnsstoffer, man har brugt i dragten i 1700 og 1800 årene – og Museum Sydøstdanmark, herunder Køge Museum har bidraget med genstande til udstillingen, bla. dem vi ser her.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Symboler i dåbstøj og brudekroner fra Møn –

– er to spændende foredrag som jeg holder i Norge i perioden 10. – 14. august på Nordisk Dragtseminar, der har det overordnede emne symboler i den nordiske dragtkultur. Det gamle dåbstøj er fyldt med spændende symboler, hvis vigtigste funktion var at holde “det onde” væk. Ved brudekronerne går jeg tæt på alle detaljerne, som også er fyldt med symbolik. Jeg glæder mig helt vildt til at høre andre dragtforskeres kommentarer til det, jeg arbejder med, og selvfølgelig til at høre deres foredrag.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Få en snak med tegneren og mig

I morgen onsdag den 8. juli kan du igen møde tegneren Brita Vendt og mig i udstillingen.

Vi opmåler og tegner en af brudekronerne. Du er velkommen til at kigge med og snakke med os.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Tegning af brudekroner

I dag påbegyndte vi tegning af den første af de mønske brudekroner.

På onsdag den 8. juli kl. 11-14 fortætter vi med at tegne den flotte krone med de røde blomster. Formålet er, at kunne bringe detaljer ud i verden og sammenligne med brudekroner fra andre lande.

ADD COMMENT

This post has 0 comments.

Ved du noget om brudekroner fra Møn?

I Sjællandske Medier efterlyses oplysninger om de mønske brudekroner.

De er alle fem indkommet til museet i begyndelsen af 1900-tallet uden oplysninger. Ved du noget om dem – eller om brugen af brudekroner på Møn, så vil jeg være rigtig glad for at høre fra dig!

Scan 1

ADD COMMENT

This post has 0 comments.